Du kan altid få en gratis samtale med en af vores konsulenter, som tilbyder fortrolig sparring, der kan hjælpe dig videre med din opstart. Hvad enten det er en snak om din idé eller en gennemgang af din forretningsplan, så står vi klar.
Vores mål er at give dig den bedste start som iværksætter, og du kan, ud over at få gratis sparring, også deltage i spændende arrangementer og tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor du finder nyheder og tilbud, der er relevante for dig som iværksætter.
Vi har også samlet en række nyttige links samt skabeloner og værktøjer for iværksættere, der kan være vigtige for dig i din opstart, og som (måske) kan give dig svar på nogle af dine spørgsmål. Du finder blandt andet skabeloner til din forretningsplan, budgetter, stiftelsesdokumenter og meget mere.
Du er altid velkommen til at kontakte os! Du finder vores kontaktinfo her
Hvis du vælger at kontakte os pr. mail, kan du med fordel vedhæfte en udfyldt (mini) forretningsplan, som vi kan tage udgangspunkt i til vejledningen.
Vi besøger gerne dig, ligesom du også er velkommen hos os.